10. oktober 2003

KM-Projektgruppe

 

 

Periodisering i forbindelse med aflæggelse af del- eller årsregnskab

 

1. Formål

 

På et møde den 26. september 2003 i Kirkeministeriet i forbindelse med opfølgning på IT-budgettet blev det aftalt, at KM-gruppen udarbejdede et notat om periodisering i forbindelse med aflæggelse af periode- eller årsregnskaber.

 

Det skal indledningsvist understreges, at nærværende notat beskriver problemstillingen i relation til periodisering generelt og ikke alene af udgifter og indtægter på IT-området.

 

I bilag 7 til nærværende notat er der foretaget en gennemgang af den regnskabs- og budgetmæssige behandling af udvalgte fakturaer fra KM-gruppens besøg i Lolland Falster Stift i juli 2003.

 

I afsnit 3 er behandlingen af en række eksempler medtaget til illustration af, hvorledes periodiseringsreglerne anvendes i praksis.

 

 

2. Problemstilling

 

2.1. De statslige regler omkring periodisering

 

En disponering med indtægts- eller udgiftsmæssige konsekvenser deles ifølge Finansministeriets Budgetvejledning 2001 op i 3 led:

 

På udgiftssiden:

 

På indtægtssiden :

 

Det fremgår af statens regnskabsbekendtgørelse, at en udgift eller indtægt registreres, når et retligt krav på et veldefineret beløb kan gøres gældende (retserhvervelsesprincippet).

 

En udgift anses for afholdt, når leveringen af en vare eller ydelse har fundet sted, eller et arbejde er udført. Tilsvarende er en indtægt modtaget, når en leverance fra staten af varer eller ydelser er effektueret.

 

Når udgifter eller indtægter ikke hidrører fra levering af varer og ydelser, anses en udgift for afholdt eller en indtægt for modtaget, så snart beløbet kan opgøres og senest på betalingstidspunktet.

 

Projektindtægter mv., hvis retmæssige modtagelse forudsætter gennemførelse af en nærmere specificeret aktivitet, indtægtsføres i takt med udgiftens afholdelsen i denne aktivitet.

 

Såfremt størrelsen af et retsligt krav ikke kan opgøres endeligt inden regnskabsårets udløb, skal udgiften registreres i regnskabet for det pågældende finansår på grundlag af et skøn, og således at korrektion af udgiften foretages i det finansår, hvor kravet kan opgøres endeligt.

 

 

2.2. Årsregnskabslovens regler vedrørende periodisering

 

Formålet med årsrapporten er overordnet set at give et retvisende billede af en virksomheds aktiver og passiver, samt resultatet.

 

Årsregnskabsloven bygger desuden på en række grundlæggende regnskabsprincipper, hvoraf det i periodiseringsmæssig henseende er værd at fremhæve specielt følgende:

 

Med korrekt periodisering menes der, at der tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som årsregnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.

 

Periodiseringsprincippet indebærer, at tidsbestemte indtægter og udgifter periodeafgrænses. Det forudsættes herved, at sådanne tidsbestemte poster, der omfatter f.eks. husleje, lønninger mv., forsikringspræmier og renter etc. deles, når de vedrører flere regnskabsår. Delingen foregår på den måde, at den del af indtægten/udgiften, der vedrører regnskabsåret medregnes i resultatopgørelsen (driftsregnskabet), mens den del der vedrører efterfølgende år indregnes i balancen som periodeafgrænsningsposter under henholdsvis tilgodehavender (aktiver) og kortfristede eller langfristede forpligtelser (passiver).  

 

Værdireguleringer skal altså indregnes i den regnskabsperiode, hvori de er opstået, uanset om de har medført ind- eller udbetalinger i pågældende periode eller i andre perioder.

 

Omkring forsigtighed  kan man sige, at der knytter sig en naturlig usikkerhed til mange af de poster, der indgår i et årsregnskab. Begrebet forsigtighed skal forstås på den måde, at man som hovedregel medtager udgifter i del- eller årsregnskabet, når de ”truer” eller med andre ord, hvis man har en begrundet og dokumenteret overbevisning om, at en given hændelse, der er indtruffet i et regnskabsår, vil forårsage en udgift for institutionen.

 

Omvendt gælder der også i regnskabsmæssig henseende den hovedregel, at man skal vurdere udgifter realistisk dvs. at man ikke skal overvurdere sit skøn over udgiftens størrelse.

 

Målet med regnskabet er at give et så rigtigt billede som muligt af institutionens drift og status.

 

 

2.3. Sammenfatning

 

Sammenfattende kan det altså konkluderes, at uanset om man læner sig op af de statslige regler eller af årsregnskabslovens regler er periodiseringsprincipperne helt grundlæggende og i det væsentlige ens.

 

 

3. Praktiske eksempler

 

3.1. Periodiske ydelser

 

Eksempler på periodiske ydelser er husleje, øvrige lejeaftaler, renter. Der foretages for disse ydelser som hovedregel altid periodisering, hvis periodiseringsposten er væsentlig.

 

Hvis f.eks. den periodiske ydelsen omfatter månederne november, december og januar udgiftsføres en forholdmæssig andel af ydelsen (ca. 2/3) for november og december i driftsregnskabet og beløbet afsættes som skyldigt i årsregnskabet pr. 31. december.

Hvis udgiften er konstant eller næsten konstant over årene og hvis udgiften i øvrigt må betragtes som uvæsentlig, kan periodisering undlades, idet driftsresultat og balancen ikke i det væsentlige bliver anderledes, hvis periodisering foretages.

 

Bilag 1 illustrerer konteringen omkring eksemplet.

 

 

3.2. Udgifter afholdt i regnskabsåret, men som først betales efter skæringsdagen

 

Der kan være tale om eksterne ydelser f.eks. på IT-området (systemudvikling), hvor der udføres arbejde over en længere periode i gammelt år og hvor regningen fra leverandøren er dateret i nyt år og betales i nyt år. Fakturaen omfatter altså ydelser fra leverandøren, der rent fysisk er udført i gammelt år. Det forudsættes, at ydelsen ikke aktiveres og afskrives.

 

·     Hvis fakturaen fra leverandøren er fremkommet inden afslutningen af bogholderiet for det gamle år vil korrekt periodisering indebære bogføring af fakturaen i gammelt år, uanset at fakturaen er dateret i nyt år, idet udgiften vedrører arbejde udført i gammelt år.

 

·     Hvis fakturaen fra leverandøren ikke er fremkommet inden afslutning af bogholderiet for det gamle år, må der laves et skøn over udgiften vedrørende det arbejde, som leverandøren har udført i det gamle år. I den forbindelse kan der søges hjælp i f.eks. tilbudsmateriale vedrørende det udførte arbejde eller hos leverandøren.

 

Eksemplet kan ligeledes være relevant i forbindelse med udgifter til vedligeholdelse eller til ombygning af ejendomme.

 

Bilag 2 illustrerer konteringen omkring eksemplet.

 

 

3.3. Forudbetalinger

 

Der forudbetales et beløb for levering af ydelser i f.eks. 3 år.

 

Hvis beløbet ikke kan siges at være væsentligt, udgiftsføres det samlede beløb for ydelser i 3 år over driftsregnskabet i det år, der svarer til fakturadatoen.

 

Hvis beløbet derimod kan siges at være væsentligt, skal beløbet deles over de perioder, hvorover ydelserne leveres f.eks. 3 år.

 

Korrekt bogføring indebærer, at beløbet opføres på en aktivkonto – forudbetalte udgifter – og modposteres på skyldige omkostninger. Aktivkontoen udlignes løbende over de 3 år med 1/3 i hvert år. Udligningen foretages over driftsregnskabet.

 

Bilag 3 illustrerer konteringen omkring eksemplet.

 

 

3.4. Udgifter vedrørende køb af en vare

 

Der kan f.eks. være tale om køb af IT-materiel på et tidspunkt tæt på skæringsdagen. Det forudsættes, at købet ikke aktiveres og afskrives.

 

Følgende eksempler illustrerer periodiseringsproblemet:

 

 

 

 

3.5. Forsikringserstatninger

 

I Fællesfonden er praksis omkring forsikringserstatninger indtil videre  den, at forsikringssager indberettes til forsikringsselskabet, der behandler sagen og herefter hæver erstatningsbeløbet på Fællesfondens konto i forsikringsselskabet.

 

Korrekt periodisering indebærer, at der udarbejdes en opgørelse over alle  forsikringssager, hvor skaden er sket i det gamle år. For de sager, hvor det er muligt, foretages en konkret opgørelse over erstatningsbeløbets størrelse og for øvrige sager foretages et skøn over udgiftens størrelse.

 

Udgiften eller skønnet over udgiften udgiftsføres i driftsregnskabet i det regnskabsår, som udgiften vedrører, i dette tilfælde det gamle år. Modposten er forsikringshensættelser eller med andre ord en gældspost i regnskabet.

 

I det år, hvor den endelige udgift vedrørende en erstatningssag kan opgøres, føres forskellen imellem det tidligere fastsatte skøn over udgiften og den faktiske udgift over driftsresultatet. Modposten er på forsikringshensættelserne. Kontoen for forsikringshensættelser udlignes ved udbetalingen af erstatningen.

 

Bilag 5 illustrerer konteringen omkring eksemplet.

 

 

 

3.6. Tilsagn om tilskud

 

Der gives tilsagn om tilskud til en af folkekirkens institutioner.

 

Tilsagnet er givet i et regnskabsår, men udbetalingen af tilskuddet sker først et eller to år senere.

 

Korrekt periodisering indebærer, at tilskuddet udgiftsføres i driftsregnskabet i det år, hvor tilskuddet bevilges. Modposteringen foretages på skyldige omkostninger (gældspost).

 

Bilag 6 illustrerer konteringen omkring eksemplet.

 

 

3.7. Periodiseringsfejl vedrørende tidligere år.

 

I forbindelse med KM-gruppens gennemgang af Fællesfondens regnskab har der været konstateret periodiseringsfejl vedrørende tidligere år, hvorfor KM-gruppen har fundet det relevant også at behandle et sådant eksempel.

 

Midt på året i det nye regnskabsår konstateres fakturaer, som fejlagtigt ikke er blevet bogført i det gamle år. Bogholderimæssigt er det gamle regnskabsår afsluttet, således at det ikke er muligt, at bogføre mere i dette regnskabsår.

 

På dette grundlag er der kun en mulighed, nemlig at bogføre de pågældende fakturaer i nyt år. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at periodiseringen af de pågældende fakturaer kan siges at være foretaget korrekt - ligesom sådanne fakturaer også typisk vil kræve forklaring i forhold til budgettet.

 

 







Bilag 7

 

 

Regnskabsmæssig behandling af udvalgte fakturaer fra KM-gruppens besøg i Lolland Falster Stift

 

1. Faktura nr. 17615 af 30. september 2002, Dansk Internet Selskab

 

Problemstilling

 

Fakturaen er dateret den 30. september 2002. Fakturabeløb inkl. moms 1.679.625 kr.

 

Fakturaen vedrører arbejde udført for Kirkeministeriet vedrørende et projekt, der løber over en længere periode fra 2002 til ultimo april 2003, hvor den endelige accept af færdiggørelsen af projektet har fundet sted.

 

Dokumentationen for den endelige levering fremgår af et bilag ”Accept af levering”, der er vedhæftet fakturaen og som er underskrevet af Kirkeministeriet og af Dansk Internet Selskab i juni 2003.

Af bilaget ”Accept af levering” fremgår det, at ”nærværende dokument efter parternes underskrift udgør en accept af den leverede løsning iflg. kontrakten ”Udviklingskontrakt” indgået mellem parterne den 29. april 2002”

 

Omkring fakturaen kan det desuden oplyses, at det af fakturaen fremgår, at der tidligere dvs. før 30. september 2002 har været fremsendt en faktura på et acontobeløb på 149.300 kr. Acontobeløbet ses fratrukket i faktura nr. 17615. Acontobeløbet er bogført i 2002.

 

 

Faktura nr. 17615 vedrører sammen med acontobeløbet arbejde, der rent fysisk er udført i 2002, hvorfor korrekt bogføring også umiddelbart forudsætter bogføring i 2002 uanset, at projektet først er afsluttet i 2003.

 

Periodisering

 

Kirkeministeriet har oplyst, at fakturaen dækker brugen af Intraswite fra perioden 1. januar 2003 og at licensen først er taget i brug efter 1. januar 2003. Hvis disse oplysninger er korrekte, er det en rigtig fremgangsmåde, at beløbet først udgiftsføres regnskabsmæssigt i 2003. Alternativt burde beløbet være udgiftsført i 2002, som ovenfor beskrevet.

 

 

2. Faktura nr. 1210225535 af 10. januar 2003, CSC Computer Sciences Corp.

 

Problemstilling

 

Fakturaen er dateret den 10. januar 2003. Fakturabeløbet inkl. moms 668.238 kr.

 

Fakturaen omfatter arbejde udført i 2002.

 

Fakturaen vedrører arbejde, der rent fysisk er udført i 2002, mens programmet først er taget i brug i januar 2003

 

Periodisering

 

Fakturaen er bogført i 2003 – i modstrid med almindelig dansk regnskabspraksis. Fakturaen burde derfor også have været medtaget i budgettet for 2003. Dette er imidlertid ikke sket (IT-budgettet for halvåret 2003, side 16), hvorfor fakturaen derfor kan siges at give anledning til en budgetoverskridelse.

 

 

3. Faktura nr. 17972 Dansk Internet Selskab

 

Problemstilling

 

Fakturaen er dateret 30. december 2002. Fakturabeløbet er 85.167 kr. inkl. moms.

 

Fakturaen omfatter levering af en ydelse/vare, der er leveret i 2002 og derfor vil korrekt bogføring også være i 2002.

 

Periodisering

 

Fakturaen er bogført i 2003, hvilket er i modstrid med almindelig dansk regnskabspraksis.

 

Jævnfør IT-budgettet for halvåret 2003, side 12 er ydelsen medtaget i budgettet for 2003. KM-gruppen har fået oplyst , at beløbet imidlertid ikke er medtaget med et tilstrækkeligt beløb, der må derfor forventes en mindre budgetoverskridelse.

 

 

4. Fakturaer fra WM-data

 

Problemstilling

 

Der er tale om 2 fakturaer, der beløbsmæssigt i alt udgør 1.158.823 kr. inkl. moms.

 

Beløbet specificeres således:

 

 

Fakturaerne omfatter begge ydelser, der er leveret i 2002, hvorfor korrekt bogføring også forudsætter bogføring i 2002.

 

Periodisering

 

Kirkeministeriet har oplyst, at de pågældende fakturaer burde være bogført i 2002, men på grund af leverandørens manglende opfyldelse af servicemål skulle en kreditnota i samme størrelsesorden tilsvarende være bogført i 2002. Indvirkningerne på driftsregnskabet for 2002 ville have været neutrale.

 

KM-gruppen er enig i Kirkeministeriets betragtninger omkring bogføringstidspunktet.

 

For at sikre fuldstændigheden af registreringerne i bogholderiet burde der have været anvendt følgende fremgangsmåde:

Fakturaerne bogføres i 2002. Såfremt der i forbindelse med årsafslutningen 2002 er en begrundet og dokumenteret overbevisning om, at fakturaen efterfølgende udlignes af en kreditnota, bør dette bogføres, som en kreditering i 2002.  

Såfremt der derimod i forbindelse med årsafslutningen stadig hersker tvivl om, om en kreditnota udstedes fra leverandøren på hele eller dele af beløbet, vil det være bogføringsmæssigt korrekt at vente med at bogføre kreditnotaen, indtil sagen er endeligt afgjort og kreditnotaen er modtaget i 2003.

 

Det er oplyst af Kirkeministeriet, at såvel fakturaen som kreditnotaen er bogført i 2003. Derfor er driftsvirkningen på 2003-regnskabet neutral.